A pop of color

H&M t-shirt, Nelly bukser (HER), Nelly sneakers (HER), Micheal Kors taske

Godaften- eller nat om man så vil sige. Hermed dagens outfit, hvor jeg har været iført mine nye hvide bukser – måske I husker at jeg nævnte dem i dette indlæg. Min dag er blandt andet gået med arbejde, kaffeaftale med en veninde samt nogle praktiske ærinder. I skrivende stund ligger jeg i sengen og har efterhånden indtaget, hvad der svarer til en halv plade Marabou til et afsnit af Boligkøb I Blinde, som kører i baggrunden. Lidt selvforkælelse skal der vel til på sådan en grå onsdag.
Må I sove fantastisk. Jeg håber morgendagen bringer jer det bedste!

Glittery

Zara Jeans, H&M t-shirt (herreafdelingen), BYIC taske, Nelly bælte (HER), Nelly sneakers (HER)

Hey girls! Ovenfor ser I dagens outfit, hvor jeg blandt andet er iført mine nye bukser og glimmerbælte. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har eget et par cowboybukser. Egentlig har jeg i mange år bevidst undgået netop denne beklædningsdel, da jeg oftest har følt en form for utilpashed, så snart jeg hoppede i et par. Det har jeg besluttet mig for, at lave om på og derfor så jeg ingen anden udvej end at købe disse med hjem i går, da jeg faldt over dem under et besøg i Zara. Glimmerbæltet modtog jeg forleden i en bestilling fra Nelly, måske husker I fra dette indlæg – er det ikke cool? Jeg selv, har i hvert fald optur over det, specielt i sammensætning med den lyse cowboybuks!

Camel jumpsuit

H&M buksedragt (HER), Michael kors taske, Nelly sneakers (HER), Vintage solbriller

Hey peeps og glædelig lørdag. Hermed dagens outfit, hvor jeg er iført min nye buksedragt fra H&M, er den ikke sej? Jeg er fan! Pt. er den udsolgt i de fleste butikker samt på hjemmesiden, men sving forbi din nærmeste H&M, hvis du skal nå og få fingrene i den, måske du er heldig. Hav en fantastisk aften, omend I skal tilbringe den på sofaen til en god film eller på dansegulvet med høj musik.

Screenshot teaser

En teaser på gårsdagens look, som bestod af et lidt mere sporty og comfy outfit, end hvad jeg ellers normalt iklæder mig. For yderligere detaljer, hop ind forbi min Instagram account, hvor I kan finde flere billeder. Jeg håber I har haft en helt fantastisk dag og nydt de sidste par dages smukke solstråler, det kan man jo kun blive helt glad i låget af! God aften til I, som stadig befinder jer oppe og sov godt, smukke mennesker.